Paradentosebehandling

40% af den danske befolkning har det


Det er centralt at få behandlet paradentose i god tid.


Paradentose er en sygdom, der forekommer hos ca 40% af den danske befolkning. Det er en kronisk sygdom i munden, som oftest kræver en vedligeholdelsesbehandling og en væsentlig egen indsats for at holdes nede.

Paradentose skyldes en vedvarende betændelse i tandens omkringliggende væv (støttevæv), herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet som tandkødsbetændelse, hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og paradentose er der tale om organismens reaktion på bakterier, som sidder på tænderne.

Det er centralt at få behandlet paradentose i god tid, da tænderne ellers yderligere vil miste deres fæste, og det vil være svært at bevare dem. For bedst muligt sikre, at paradentosen ikke udvikler sig yderligere, vil tandplejeren foretage en tandrodsrensning med henblik på at fjerne bakterier og tandsten i tandkødslommerne. Behandlingen kan være omfattende og ofte langvarig. Det kan være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation, hvis tandkødslommerne er dybe og der ikke er det nødvendige biologiske respons på behandling.

Hvad kan man selv gøre for at forebygge og behandle paradentose? Det er væsentligt at opretholde en optimal mundhygiejne, have en sund livsførelse, herunder undlade at ryge, holde pertentligt rent mellem tænderne med mellemrumsbørster. Samt spise sund, sukkerfri mad. Endvidere bør man selv være opmærksom på om der er perioder, hvor tandkødet hæver op, og man måske skulle besøge os en ekstra gang for rensning. Det er vigtigt, at få behandlet generelle sygdomme i kroppen som diabetes og hjertesygdomme.

Paradentose er blevet kædet sammen med sygdomme som osteoporose, hjertekarsygdomme, diabetes, reumatoid artrit, alzheimers sygdom, psoriasis og pakinsons sygdom.

Man kan ved medlemskab af Danmark reducerer udgifterne til paradentosebehandling.

Vi glæder os til at hjælpe dig.


Et stærkt hold er vigtigt


Tandpleje i dag er en teamindsats. Derfor er et stærkt hold vigtigt. Vi uddanner os alle løbende i, at kunne give dig den bedste behandling og lægger stor vægt på, at alle kan give en hånd med, hvis der er travlt.


Se teamet

Ring nu

Vi sidder
klar på
49 21 02 73

Skriv til os

Kontakt os

Bestil tid