Vi tygger sammen flere tusind gange om dagen
Og naturen har ikke altid givet os det perfekte bid
Når vi tygger sammen sker der en overførsel af store kræfter mellem tænderne. Dem kan vi nu registrere størrelsen og effekten af. Således ved vi hvilke tænder, der kan være overbelastede af din tyggefunktion og derfor have en større risiko for at knække. Endvidere kan analysen bruges, som guide til små bidslibninger, som kan reducere overdreven muskelaktivitet og tænderskæren.
Analysen foretages ved at man tygger sammen på et folie, hvori der sidder en masse sensorer. Disse sensorer overfører data til en laptop hvorefter der genereres en video, hvor man kan se det der sker i de ca 0.2 sekunder man tygger sammen. Det er vældig spændende, fordi naturen ikke altid har givet os det perfekte bid, og vi derfor somme tider har et uhensigtsmæssigt sammenbid. Da vi tygger sammen flere tusind gange om dagen kan et forkert bid have en negativ indflydelse på vores tyggemuskler og kæbeled.
Det kan gøre at nogle tænder er særligt kuldefølsomme, eller at de lettere knækker. Det kan også medføre, at tænder, der er overbelastede har svært ved at hele op efter paradentosebehandling.
Vi bruger ofte Tekscan ved indprøvning af større arbejder og hos patienter med bidfunktionelle problemer samt ved afslutning af Invisalign bøjlebehandling.
Vi glæder os til at hjælpe dig.
Et stærkt hold er vigtigt
Tandpleje i dag er en teamindsats. Derfor er et stærkt hold vigtigt. Vi uddanner os alle løbende i, at kunne give dig den bedste behandling og lægger stor vægt på, at alle kan give en hånd med, hvis der er travlt.