49 21 02 73
kontakt@mitsmil.nu

Behandlinger

Snorken og søvnapnø

TEST

Behandlingsplanlægning

For at opfylde vores målsætning om at du kan dine tænder og dit smil intakt og velbevaret – resten af livet – skal vi have et overblik over din nuværende “tandsituation”.

Første gang du kommer til os, og der skal laves en behandlingsplan, vil du oftest komme ind til tandplejeren, som vil registrere dine tænder og de relevante data om dig, se hvordan dit tandkød har det og slutte af med en tandrens, hvis det er nødvendigt. Ydermere tages de nødvendige røntgenbilleder for at få overblik over eventuelt skjulte problemer. (mere…)

Regelmæssigt eftersyn

Normalt indkalder vi 1 gang årligt til RDU (Regelmæssig Diagnostisk Undersøgelse) og i forbindelse hermed udfører vi en tandrensning eller paradentosebehandling, hvis det skønnes nødvendigt.

Det er her, tandplejeren kommer ind i billedet, idet hun justerer mundhygiejne og evt. pudser gamle fyldninger og kroner glatte, hvis der skulle vise sig et behov herfor. Følger man hendes råd, vil man med stor sandsynlighed kunne spare rigtig meget besvær og mange penge i fremtiden. (mere…)

Rodbehandling

En rodbehandling kan man også kalde en ”indre tandrensning”. Ved en rodbehandling fjerner man nerve og eventuelle bakterier fra tandens rodkanal, hvorefter kanalen fyldes med et permanent fyldningsmateriale, så der ikke længere er adgang for bakterier.

Efter rodbehandling skal der tages stilling til, hvilken form for permanent restaurering tanden skal have. Her anbefaler vi oftest en porcelænskrone. Plastbehandling er i nogle tilfælde en mulighed, men man skal være opmærksom på, at tanden svækkes meget ved rodbehandling. (mere…)

Plastfyldning

Plastfyldning er det moderne fyldningsmateriale, der i dag er så stærkt, at det helt har erstattet de gammeldags sølvamalgam-fyldninger. Plast er ikke kun en god erstatning rent fysiologisk set. Det er også en bedre æstestisk løsning, fordi materialet er tandfarvet og det betyder, at din fyldning ikke vil ses, når du smiler og griner. (mere…)

Tandregulering

Nu kan du få rettet tænder uden metal og skruer i munden i Helsingør. Invisalign er en metode, hvor metalbøjlen er erstattet af en gennemsigtig tynd plastskinne, som er ”usynlig” for dine omgivelser.

Plastskinnen bruges uden større gener både dag og nat. Du tager den blot ud, når du skal spise, børste tænder eller være intim. Behandlingsforløbet varer typisk mellem 2 og 12 måneder og består af flere skinner, du selv udskifter med 14 dages mellemrum. Desuden vil vi indkalde til kontrol og udlevere nye skinner. (mere…)

Paradentosebehandling / tandkødsbetændelse

Har man fordybede tandkødslommer, dvs. mere end 4 mm, har man paradentose. Er de mere end 5 mm er det alvorligt, og er de mere end 8 mm, kan det være svært, måske umuligt, at redde tanden.

Paradentosebehandling består, enkelt forklaret, af fjernelse af tandsten nede i de fordybede lommer og instruktion i bedre mundhygiejne. Tandsten dannes, når der er belægninger af bakterier, man ikke har fået fjernet ved sin tandbørstning. Vi instruerer dig i renholdelse af tænderne, så du får renset tandkødslommerne daglig og dermed minimere bakteriedannelsen, som er skyld i paradentose.

Er tilstanden alvorlig, kan det være nødvendigt med en operation, så man kan komme helt ind under tandkødet og få fjernet tandsten samt granulationsvæv. På den måde kan vi komme til bunds og få fjernet årsagen til paradentosen.

Når vi laver en tandrensning på tænder med fordybede tandkødslommer, kaldes behandlingen for ”tandrodsrensning”, ”almen parodontalbehandling”, “udvidet tandrodsrensning” og/eller ”udvidet parodontalbehandling”. Dette er afhængigt af tilstanden i tandkødet.

Vi oplever oftest, at hvis vores patienter følger vores anvisninger med hensyn til den daglige mundhygiejne, så bedres paradentosen allerede efter kort tid uden at vi bliver nødt til at operere.

 

Implantater

Implantat behandling foretages, hvis man mangler en tand eller flere i tandrækken og man ønsker en fast erstatning i stedet for en protese eller bro. Grundlæggende er det en titaniumskrue, som skal fungerer som en tandrod, der skrues ind i kæbeknoglen, for derefter at gro fast og integreres i knoglen. Denne titanium-tandrod har et indvendigt gevind, som kan monteres med en tandstub, et abbutment, som til sidst kan bære en krone.

Implantatbehandling er forholdsvis dyr og kræver derfor nogen overvejelse. Ofte er det dog den bedste løsning ved tandmangel i forhold til livskvaliteten.

(mere…)

Røntgen og 3D-diagnostik

Moderne 3D røntgenapparater giver i dag tandlægen øget mulighed for diagnostisk sikkerhed. Samtidig er strålingen ved røntgenoptagelsen i dag er så lille, at man ikke behøver blyforklæder, heller ikke gravide.

Det velkendte røntgenapparat bruges stadig til kontrol af caries og paradentose.

(mere…)

En krone på én dag

Tidligere var en tandkrone noget, hvor man i mere end en uge måtte gå rundt med noget, der lignede en ”kapsel” i munden, mens kronen blev lavet hos tandteknikeren. Men ikke længere.

Takket være avanceret 3D teknologi kan vi i dag færdigbehandle en krone samme dag i Helsingør.

Først bruger vi ca. 45 minutter på forberedelse og scanning af din tand, derefter designer vi din krone på vores 3D computer. Efter ca. 1½ time er kronen blevet fremstillet i vores CAD/CAM fræser, damprenset og malet. Og efter ca. 30 minutter i ovnen, er kronen klar til at blive afprøvet og sat på. Det tager ca. 15 minutter at få kronen sat på, da den er meget præcis og ikke kræver den tilpasning, som man har været vant til tidligere med de gammeldags kroner.

(mere…)

Stort set alt klares inden for egne rammer

På klinikken udføres grundlæggende og forebyggende tandpleje og avancerede behandlinger og operationer, så du ikke behøver at blive henvist til andre specialister. Vi behandler også patienter, der er henvist fra andre tandlæger i nærområdet. (mere…)

Om os

Klinikken udfører grundlæggende og forebyggende tandpleje samt avancerede behandlinger og operationer, så du ikke behøver at blive henvist til andre specialister.

Teamet behandler også patienter, der er henvist fra andre tandlæger i nærområdet. På stedet er de nyeste behandlingsteknologier taget i brug, så det er nemmere og billigere at være patient.

Navigation

Vores klinik

Kontakt

49 21 02 73
kontakt@mitsmil.nu
Stengade 78 A, 3000 Helsingør